Ved ankomst skal du spritte dine hænder og det gule sygesikringskort skal scannes ved kortlæseren.
Da træningscentret er en del af fysioterapien, kan der i perioder være fysioterapeutstuderende som vil observere træningen som led i deres undervisning.
I omklædningsrummene er der skabe med nøgle til opbevaring af tøj mm. Efter endt træning skal nøglen forblive hængende og skabene er ikke til permanent opbevaring.
Under træning skal der anvendes træningstøj og indendørssko. Bar overkrop, bare fødder mv. er ikke tilladt.
Benyt evt. et håndklæde eller papir, når du træner på styrke- og konditionsudstyret mm.
Rengør og afsprit venligst udstyret før og efter brug
Læg altid udstyret på plads efter dig.
Lad andre benytte træningsudstyret, når du holder pause. Husk at afspritte inden andre benytter træningsudstyret.
Hvis udstyret går i stykker, kontakt venligst personalet.
Personlige ejendele medtages på eget ansvar. Fysioterapi og Motion bærer ikke ansvar for tab pga. tyveri eller lign. Benyt evt. vores aflåste skabe i træningssalen.
Madvarer såvel glas, flasker uden låg, kaffe mv. er ikke tilladt ved træningsarealerne, men kan indtages ved bordene.
Benyt affaldsspandene til affald, kopper, papir og lign. Tomme flasker kan komme i beholderen for flasker.
Personer som ikke er tilknyttet træning på klinikken, må ikke opholde sig i træningsområdet.
Rygning er forbudt i hele ejendommen – Rygning foregår udenfor. Husk at skifte sko, så du ikke går ud med dine indendørssko.